VPN Test: De 5 Bedste VPN til Danmark i 2020

December 2020

Ikke så meget tid?

Dette er den bedste VPN i 2020:

CyberGhost – Den er ekstremt hurtigt og sikker, fremragende for streaming, virker med torrents (P2P) og har en rimelig pris.

Spar 77% nu ved at klikke her

Hvad er en VPN? En VPN gør dig i stand til at surfe sikkert og anonymt på nettet, uden at du spores. Du kan hente torrents sikkert, fjerne blokeringen fra Netflix, omgå censur i Kina og bruge offentlige Wi-Fi netværk uden risiko. En VPN gør dette ved at maskere din IP-adresse og kryptere din internetforbindelse. Du vil kort sagt være helt sikker online, når du bruger en VPN.

Hvad er den bedste VPN til Denmark? CyberGhost og NordVPN er de bedste muligheder samlet set. De er hurtige, har en rimelig pris og har hver millioner af brugere. CyberGhost gør dig i stand til at beskytte 7 enheder, hvor NordVPN tillader dig at beskytte 6. Hvis du har brug for at beskytte endnu flere enheder, så tag et kig på ZenMate eller Surfshark. De lader dig begge installere en VPN på et ubegrænset antal enheder. Hvis du ønsker et fremragende antivirusprogram og en VPN i ét program, så er Norton det bedste valg.

Hvorfor anbefaler vi ikke ExpressVPN? ExpressVPN er god. Den er hurtig, sikker og har et smukt design. Men den er alt for dyr og tillader kun installation på 3 enheder. CyberGhost og NordVPN er lige så hurtige, sikre og smukke. Men de har en bedre pris og tillader dig at beskytte flere enheder.

Navigér til denne side: 5 Bedste VPN | Sådan tester vi

Sådan Tester Vi: Privatliv og Sikkerhed

Det hele handler om privatliv

Hvis du er som de fleste andre mennesker, så er den primære årsag til at du anskaffer dig en VPN, at beskytte dit privatliv. Og det har du mange grunde til:

  • Internetudbydere udspionerer dig og sælger dine data.
  • Statslige organer udfører masseovervågning.
  • Hackere stjæler dine data på offentlige WiFi hotspots og netværk.
  • Annoncører sporer og sælger din identitet og placering.

Når alt kommer til alt, handler det om privatliv. Så den VPN man vælger, skal have denne del dækket perfekt. Ingen undtagelser eller kompromisser er tilladt.

For at forstå hvilke VPN’er der gør deres arbejde godt, hjælper det at forstå grundprincipperne for hvordan man spores og hvordan en VPN stopper dette.

Hvordan bliver du sporet?

Når du besøger en hjemmeside eller bruger en online tjeneste, forbinder du faktisk til et netværk der ejes af en internetudbyder, der så forbinder dig til hjemmesiden eller tjenesten.

Dette gælder både når du er derhjemme, hvor du forbinder til din egen internetudbyder, såvel som på en café eller et andet offentligt sted, hvor du forbinder gennem caféens internetudbyder.

Hvis du ikke bruger en VPN, kan alt det du foretager dig online nemt analyseres, gemmes og sælges af den internetudbyder der ejer det netværk du bruger. Eller en hacker kan hacke sig ind i datastrømmen gennem et ”man-in-the-middle” angreb.

Hvordan ændrer en VPN dette 

Når du forbinder til en VPN, sendes dine data gennem en krypteret tunnel. Dette omtales ofte som en VPN-tunnel. Dette betyder, at dine data krypteres, når det passerer gennem internetudbyderens netværk på vej til VPN-serveren.

Dette løser nogle sikkerheds- og privatlivsproblemer:

  • Internetudbyderen kan kun se volapyk. Da den data der ankommer til din internetudbyder er krypteret, har de ingen idé om, hvad du foretager dig online. De kan ikke se hvilke hjemmesider du besøger, hvilke tjenester du bruger eller hvilke data du overfører.
  • Det samme gælder for en hacker, der har været i stand til at hacke datastrømmen mellem dig og hjemmesiden. Hackeren ser nu også kun en krypteret og ubrugelig datastrøm.
  • Den hjemmeside eller webservice du bruger, ser VPN-udbyderen som kilden for trafikken. Ikke dig. Dette gør det sværere for dem at lave en forbrugerprofil og sende dig målrettede reklamer, som følger dig rundt på nettet.

Er en VPN 100% sikker?

Det er muligt, men det er ikke altid tilfældet. Det afhænger af politikken hos VPN-udbyderen, den teknologi de bruger og den jurisdiktion de opererer under. Og dette er præcis de elementer vi tester.

Hvilken del af VPN-udbyderen tester vi?

Vi tester 7 forskellige elementer i vores Privatlivs- og Sikkerhedstest:

1. Logningspolitik

Det tester vi for:

Vi analyserer logningspolitikken hos hver VPN-udbyder og tjekker præcis hvilke data de indsamler om dig. Jo færre data de indsamler, jo bedte bliver scoren.

Så hvad er en logningspolitik og hvorfor betyder det noget?

Husker du hvorfor du anskaffede dig en VPN til at starte med? Privatliv.

Logfiler er data som VPN-udbydere kan gemme om dig og dine aktiviteter online. Nogle VPN-udbydere har en nul-logningspolitik og indsamler (næsten) ingen data, og nogle indsamler nok data til at kunne lave komplette brugerprofiler. Og de sidstnævnte er naturligvis dem vi ikke ønsker.

Det data en VPN-udbyder kunne gemme, inkluderer:

  1. Brugerdata
    1. Den benyttede enhed og browser
    2. Oprindelig IP-adresse
    3. Betalingsoplysninger
  2. Data om brugeraktivitet
    1. Data om båndbredde
    2. Forbindelsesdatoer, tider og varigheder
    3. Browserhistorik
  3. Data om serverydelse

Som du kan se, kan dette i værste tilfælde være stort set det samme data som en internetudbyder indsamler. En kombination af dine kreditkortoplysninger og din browserhistorik, gør en VPN-udbyder i stand til at kunne lave en meget præcis profil af dig.

Det er der heldigvis ingen VPN-udbydere i vores sammenligning der gør. De allerbedste, så som ExpressVPN og NordVPN, indsamler kun data for at optimere deres tjeneste for dig. De indsamler ingen sensitive data som browserhistorik eller oprindelig IP-adresse.

I et nyligt interview med CDT (Center for Democracy and Technology), gav ExpressVPN en forklaring om de data de indsamler og sluttede af med kommentaren: ”Ingen af disse data gør ExpressVPN eller nogen anden i stand til at matche en person med en specifik netværksaktivitet eller adfærd.” Med andre ord: De indsamler ingen sensitive oplysninger om dig.

 2. Jurisdiktion

Det tester vi for:

Vi tjekker hvilket land VPN-udbyderne, eller dets moderselskab, hører under. Og hvor invasiv regeringens politik er for indsamling af forbrugerdata og net neutralitet. Jo mindre invasiv regeringens politik er, jo bedre er scoren.

Så hvad er en jurisdiktion og hvorfor betyder det noget?

I denne kontekst er en jurisdiktion et land.

Som enhver anden virksomhed, er en VPN-udbyder også underlagt regler og love i det land de hører under. Og dette kan have alvorlige konsekvenser.

Afhængig af landet, kan en dommer tvinge en VPN-udbyder til at udlevere data-logfiler eller hele servere. I USA kan et statsligt organ for eksempel benytte sig af det der hedder et ”National Security Letter”, til at kræve at virksomheder udleverer forbrugerdata, som optegnelser fra telefoner, internet og banker.

Og for at gøre tingene værre, kan en regerings rækkevidde række udover deres egne grænser, gennem internationale aftaler.

Et godt eksempel på denne internationale rækkevidde er UKUSA-aftalen. Denne aftale mellem USA, Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada er skabt for at dele efterretninger mellem landenes sikkerhedstjenester. Denne gruppe kendes også som de Fem Øjne.

Aftalen mellem disse lande indeholder, at de ikke må spionere på hinanden. Men Snowdens lækager viser, at dette overhovedet ikke overholdes. Både den britiske efterretningstjeneste GCGQ og den amerikanske modpart, NSA, indsamler og deler store mængder efterretninger om hinandens borgere.

Det anbefales derfor ikke, at privatlivsfølsomme brugere benytter en VPN-udbyder der hører under USA, Storbritannien eller et af deres partnerlande. Det vil være mere sikkert at bruge enten ExpressVPN eller NordVPN, der hører under henholdsvis De Britiske Jomfruøer og Panama.

3. Protokol

Det tester vi for:

Vi analyserer hvilke protokoller der tilbydes af VPN-udbyderen, hvilken protokol der er den standard samt hvor nemt det er at skifte mellem protokollerne. Jo mere sikker standardprotokollen er, jo bedre er scoren.

Så hvad er en VPN-protokol og hvorfor betyder det noget?

En VPN-protokol bestemmer hvordan data overføres over en VPN-forbindelse. Der findes adskillige protokoller, og de har alle forskellige specifikationer. Nogle prioriterer hastighed, mens andre lægger vægt på sikkerhed.

Det er måske indlysende, men det er dog alligevel værd at nævne, at VPN-protokoller ikke samarbejder særlig godt. Når en VPN-app på din enhed, kaldet en VPN-klient, forbinder til en VPN-server, skal de to benytte samme protokol. Ellers virker forbindelsen ikke.

Den korte historie om VPN-protokoller er, at OpenVPN er den mest anvendte og sikreste, men at SSTP også er meget solid. Det er bedst at undgå den gamle PPTP, såvel som IKEv2 og L2TP/IPsec, der potentielt kan hackes af NSA.

Læs videre, hvis du gerne vil have flere oplysninger om hver protokol. Ellers spring videre til kryptering.

OpenVPN. Er samlet set den bedste og mest benyttede protokol der findes. Den er open source, meget sikker, understøtter den praktisk talt ubrydelige AES-256 kryptering og kan bruges på stort set alt: Windows, MacOS, Linux, iOS, Android, routere og andre ting. Læs mere på Wikipedia.

SSTP. Er en protokol der er udviklet af Microsoft, og som har været fuldt ud integreret på alle Windows styresystemer siden Vista Service Pack 1. Dette betyder at SSTP kan bruges med Winlogon, en smart chip der giver ekstra sikkerhed. Den bruger en 256-bit SSL-nøgle og har indbygget understøttelse for Linux, Windows og BSD-systemer. iOS, Android og MacOS kan bruge det gennem tredjepartsklienter. Samlet set en meget sikker protokol. Læs mere på Wikipedia.

L2TP / IPSec. L2TP, der står for “Layer 2 Tunnel Protocol”, er en efterfølger til PPTP-protokollen fra Microsoft samt L2F-protokollen fra Cisco. Da den ikke selv giver nogen kryptering, er den bundtet med sikkerhedsprotokollen, IPSec. Sammen danner de en meget sikker protokol, der bruger AES-256 kryptering. Der findes dog lækager, der tyder på, at NSA måske er i stand til at knække IPSec. Så det er måske bedst at undgå denne protokol. Læs mere på Wikipedia.

IKEv2 (Internet Key Exchange, Version 2). Er også udviklet af Cisco og Microsoft. IKEv2 er en tunnelprotokol, og den parres ofte med IPSec for kryptering. Den bruges ofte i mobil-VPN’er, på grund af dens evne til at genoprette forbindelsen efter midlertidigt at have mistet forbindelsen, eller i forbindelse med et netværksskift. Snowden-dokumenterne tyder på, at NSA også er i stand til at knække IKEv2. Så det er måske også bedst at undgå denne. Læs mere på Wikipedia.

PPTP. PPTP, der står for “Point-to-Point Tunneling Protocol”, er den ældste af dem alle. Selvom den stadig bruges nogle gange, så har de fleste VPN’er skiftet til mere moderne løsninger. Den betragtes samlet set som værende hurtig, men dette er på bekostning af mange sikkerhedsmæssige sårbarheder. Den bør undgås. Læs mere på Wikipedia.

4. Kryptering

Det tester vi for:

Vi analyserer den kryptering, der bruges af VPN-udbyderen som standard. Jo mere sikker krypteringen er, jo bedre er scoren.

Så hvad er kryptering og hvorfor betyder det noget

Det grundlæggende koncept med kryptering, er følgende: Du tager normale data og omdanner det ved hjælp af en hemmelig kode (kaldet en nøgle) til ulæseligt volapyk. Du sender derefter dette volapyk til en modtager, der har nøglen til at omdanne det tilbage til det normale data.

I nutidens digitale verden, bruger vi AES-algoritmen (Advanced Encryption Standard) til at kryptere og dekryptere data. Denne algoritme kan bruge nøgler af forskellig længde til at kryptere dataene; den mest almindeligt anvendte indenfor VPN-industrien er AES-128 og AES-256. AES-256 er den mest sikre af de to, men der er generel enighed om, at AES-128 allerede er ubrydelig.

Og AES-teknologien er ikke unik for VPN-teknologier. Kompressionsværktøjer som Winzip bruger det, krypteringssoftware som BitLocker bruger det, password managers som LastPass bruger det, og beskedapps som Whatsapp bruger det også. Det findes overalt.

 5. Egne DNS-Servere

Det tester vi for:

Vi analyserer om VPN-udbyderen bruger deres egne DNS-servere, eller om de bruger DNS-servere fra en tredjepart. Hvis de bruger deres egne, er scoren bedre.

Så hvad er en DNS-server og hvorfor betyder det noget?

For at forstå hvorfor dette betyder noget, vil vi guide dig gennem det grundlæggende. Vi vil forklare hvad et domænenavn er, hvad en DNS er og hvorfor det er vigtigt, at en VPN-udbyder har deres egne DNS-servere.

Hvad er et domænenavn?

Når vi mennesker surfer rundt på internettet, besøger vi hjemmesider ved at skrive deres domænenavn i vores browser. For eksempel google.com eller facebook.com.

Browsere besøger dog ikke domænenavne. De besøger Internet Protocol (IP) adresser, som er lange strenge med tal, der bruges til at identificere hjemmesider. Tal, der er alt for lange til at vi kan huske dem.

Så vi har brug for et system til at oversætte domænenavne til IP-adresser. Det er her DNS’en kommer ind i billedet.

Hvad er en DNS?

DNS står for “domain name system”. Man kan se det som internettets telefonbog. Ligesom man i en telefonbog kan finde telefonnummeret på en person, giver DNS’en den computervenlige IP-adresse til et domænenavn.

Din browser ved så hvilken ressource du ønsker at hente og sender dig dermed til den rigtige hjemmeside.

Hvad er en DNS-server?

En DNS-server, også kendt som en navneserver, er den server der indeholder en stor database over domænenavne og IP-adresser. Dens opgave er at slå de korrekte IP-adresser op, der tilhører det domænenavn du lige har skrevet ind i browseren.

Så hvorfor bør en VPN have deres egne DNS-servere?

VPN-udbyderen sikrer, ved selv at håndtere din DNS-anmodning, at den håndteres af den samme tunnelprotokol og kryptering, som din internettrafik. Din DNS-anmodning kan derfor:

  • Ikke censureres af regeringer eller organisationer gennem et indgreb i din DNS-anmodning.
  • Ikke hackes eller manipuleres til at omdirigere dig til en phishing eller fuphjemmeside.
  • Ikke logges af en tredjepart, der ønsker at gemme de hjemmesider du besøger, hvornår du gør det og hvorfra du gør det.

Kort fortalt: Udsatte DNS-anmodninger kan bringe din sikkerhed og dit privatliv i fare.

6. Test af Kill Switch

Det tester vi for:

Vi analyserer om en VPN-udbyder har en kill switch og tester om den virker ordentligt. Hvis der findes en og den virker, er scoren bedre.

Så hvad er en kill switch og hvorfor betyder det noget?

En kill switch er en sikkerhedsfunktion på en VPN, der automatisk stopper din internetforbindelse, når en krypteret VNP-forbindelse fejler. Den vil blokere alle indgående og udgående datastrømme indtil VPN-forbindelsen etableres igen.

Det er en vigtig funktion for en VPN, da din enhed højst sandsynligt vil forsøge at etablere forbindelse igen, når den krypterede VPN-forbindelse fejler, hvilket vil afsløre din webaktivitet.

Af de VPN’er vi testede, havde ExpressVPN, CyberGhost, NordVPN, Hotspot Shield Elite og Private Internet Access en kill switch. Norton Secure VPN og Panda Dome havde ikke.

Vi simulerede et pludseligt tab af den krypterede forbindelse, ved at trække netværkskablet ud og sætte det i igen efter 60 sekunder. Som forventet var det kun de VPN’er med en kill switch, der ikke lækkede den oprindelige IP-adresse. VPN’erne uden en kill switch oprettede forbindelse igen på en ukrypteret forbindelse og lækkede dermed den oprindelige IP-adresse, imens der blev etableret en VPN-forbindelse igen.

Det er også værd at nævne, at ExpressVPN var den eneste VPN, hvor deres kill switch var aktiveret som standard. I de andre VPN’er skulle brugeren aktivere dem manuelt. Dette er vigtigere end de fleste tror. Da de fleste VPN-brugere ikke kender vigtigheden af en kill switch, glemmes det ofte at aktivere den.

7. Lækagetest

Det tester vi for:

Vi testede hver VPN for potentielle lækager med data og oplysninger, så som DNS-anmodninger og oprindelig IP-adresse. Jo færre lækager, jo bedre score.

Så hvad er en lækage og hvorfor betyder det noget?

En lækage er, når en VPN tillader, at nogle af dine personlige data, som burde være usynlige, bliver synlige. Og det kan have stor betydning.

De 4 potentielle lækager vi testede for, er:

  1. DNS-læk. En DNS er ansvarlig at sende dig til din rigtige hjemmeside, når du indtaster dens domænenavn, f.eks. google.com. Når en VPN ikke skjuler dine DNS-anmodninger, taler vi om et DNS-læk, selv hvis resten af dine data krypteres af VPN-udbyderen. Dette kan blive et problem, da din internetudbyder eller DNS-udbyder nu kan læse hvilke hjemmesider du besøger.
  2. IP-læk. Som beskrevet mere detaljeret i forrige afsnit, testede vi hver VPN for, om den brugte kill switch-funktionen ordentligt. Dette er vigtigt, da en kill switch er ansvarlig for at sikre, at din rigtige IP-adresse ikke lækkes, når en krypteret VPN-forbindelse pludselig afbrydes.
  3. WebRTC-læk. WebRTC, der står for “Web Real-Time Communication”, er en gruppe af teknologier, som browsere bruger til at snakke med hinanden. En WebRTC bruger avancerede IP-detekteringsmetoder, og ikke alle VPN’er beskytter mod disse lækager. Google Chrome og Mozilla Firefox er sårbare overfor denne type lækage. Men der findes heldigvis også løsninger på dette.
  4. Windows Credential-læk. Dette er en relativt gammel og ikke-rettet lækage, der kan være utrolig farlig. Hvis man bruger Edge-browseren eller Explorer-browseren, er det muligt at brugernavnet og adgangskoden til Windows kan lækkes. Da brugernavnet og adgangskoden ofte genbruges, ikke blot til Microsoft-produkter, kan dette være en alvorlig fare.

 

Sådan Tester Vi: Hastighed

Lad os få den smertefulde del overstået først: en VPN sænker din hastighed. Dette sker på grund af krypteringen og dekrypteringen af data samt omdirigeringen gennem en ekstra server.

Men hvis du vælger en hurtig server tæt på dig, bør det ikke være alt for dramatisk. En reduktion på 14% i downloadhastigheden ser ud til at være gennemsnittet i Vesteuropa. Vi forestiller os dette vil være lignende i andre dele af verden.

Vi vil vise dig, hvordan vi får det til 14%:

I en af vores første VPN-tests, analyserede vi 16 VPN’er på en 100 Mbps forbindelse i Antwerpen (Belgien). Den mest optimale serverlokation for alle disse VPN’er var Frankfurt (Tyskland). Dette er et centralt punkt med meget hurtige forbindelser og servere, hvor stort set alle VPN’er ser ud til at have mindst én server.

Når vi dirigerede vores trafik derigennem, var den gennemsnitlige downloadhastighed på tværs af disse 16 VPN’er 74 Mbps, hvilket er en 26% reduktion af hastigheden, i forhold til den grundlæggende forbindelseshastighed på 100 Mbps.

Husk på, at dette er et gennemsnit og resultaterne varierer meget. Den langsomste VPN, Tunnelbear, havde en downloadhastighed på 74 Mbps, hvilket er en reduktion af hastigheden på 26%. Den hurtigste VPN, NordVPN, havde en downloadhastighed på 92 Mbps, hvilket kun er en reduktion af hastigheden på 8%.

Det er her vigtigt at teste et par servere på din VPN, for at finde ud af, hvor du har den hurtigste forbindelse. Du skal ikke blot acceptere den lokation, der automatisk tildeles dig af din VPN. Vi fandt ud af, at denne, oftere end ikke, ikke var den hurtigste forbindelse.

Hvordan var testmiljøet?

  • Lokation: Antwerpen, Belgien
  • Grundlæggende downloadhastighed: 100 Mbps
  • Operativsystem: MacOS High Sierra
  • Hardware: Intel Core CPU i5 2,6 GHz / 8 GB RAM
  • Testsoftware: MacOS appen, Speedtest, fra Ookla

 

Sådan Tester Vi: Funktioner

Der er 5 funktioner en VPN bør have:

  • Den bør have servere på mange lokationer rund omkring i verden
  • Den bør understøtte de mest almindelige platforme og enheder
  • Den bør tillade dig at forbinde flere enheder på ét abonnement
  • Den bør virke med streaming og torrent-tjenester
  • Den bør kunne omgå censureringer i specifikke lande

Vi vil nedenfor kort forklare hver af disse funktioner og vise dig, hvordan VPN-udbyderne rangerer for hver funktion.

1. Serverlokationer

Hvad testede vi for?

Vi analyserede de lande rundt omkring i verden, hvor hver VPN-udbyder har mindst én server.

Jo flere lande, jo bedre score.

Så hvad er en serverlokation og hvorfor betyder det noget?

Når du åbner din VPN-app og etablerer en forbindelse, opretter du en krypteret forbindelse mellem din enhed og en VPN-server. Der hvor denne VPN-server er placeret, kaldes for serverlokationen, for eksempel New York.

Nogle VPN-udbydere tillader, at du vælger servere efter by, for eksempel London eller Melbourne. Andre tillader kun, at du vælger servere efter land, for eksempel Tyskland eller Brasilien. I sidstnævnte vælger VPN-udbyderen automatisk en server for dig i en by.

I de fleste lande har VPN-udbydere kun én serverlokation. Disse lande er geografisk set ikke særligt store, har ikke særligt mange brugere, eller begge dele. Det giver derfor ikke meget mening at investere i mange serverlokationer.

Ikke overraskende, har de fleste VPN-udbydere servere på mange lokationer i USA, der er et stort land med mange brugere. Mens de fleste VPN-udbydere overhovedet ikke har nogen servere i Luxemburg. Og hvis de har, er det kun i én by.

Vi fokuserede i vores analyse mere på lande i forhold til byer.

Så hvorfor betyder serverlokationer noget?

Af to årsager.

  1. Hastighed

Jo tættere du er på en VPN-server, jo hurtigere er din downloadhastighed. Det tager trods alt tid at sende krypteret data frem og tilbage mellem din enhed og VPN-serveren. Så du ønsker at vælge en VPN-udbyder, der har en server relativt tæt på dig. Dette kan, afhængig af hvor du bor, være i et land på dit kontinent, i dit land eller endda i din by.

De fleste VPN-udbydere fokuserer deres servere på lokationer, hvor de fleste af deres kunder er (Nordamerika, Vesteuropa, Sydøstasien, Østasien og Australien). Det er ekstra vigtigt, at brugere udenfor disse regioner tjekker lokationerne, da de fleste VPN-udbydere vil have færre servere tæt på.

  1. Frigørelse af indhold

Nogle webservices er begrænset til specifikke regioner. Et godt eksempel er Netflix, der viser visse programmer i USA, som brugere fra andre regioner ikke kan se. Man kan se disse programmer ved hjælp af en VPN.

Dette virker ved, at man logger ind på en VPN-server i USA, for eksempel i Los Angeles. Netflix vil så se IP-adressen fra den server, og ikke længere din egen. De tror derfor at du er i USA og vil derfor vise dig de lokale programmer.

Dette virker også for mange andre geografisk begrænsede tjenester.

2. Platforme & Enheder

Hvad testede vi for?

Vi analyserede de understøttede operativsystemer, streamingenheder, spillekonsoller og routere hos hver VPN-udbyder. Vi tjekkede også om VPN’en tilbyder dedikerede browserudvidelser. Vi tjekkede følgende:

  • OS: Windows, Mac, Android, iOS og Linux.
  • Streamingenheder: Apple TV, Android TV, Chromecast og Roku.
  • Spillekonsoller: PlayStation, Xbox og Nintendo.
  • Andre: Routere.
  • Browserudvidelser: Chrome, Firefox og Safari.

Så hvad er platforme og enheder, og hvorfor betyder det noget?

Når vi taler om platforme, mener vi operativsystemer.

Operativsystemet er den brugergrænseflade, hvorigennem du interagerer med din enhed. Den håndterer også al andet software på din enhed, så som VPN-klienten. Der findes 5 store operativsystemer: Windows, Mac, Android, iOS og Linux. VPN-udbydere bør understøtte så mange operativsystemer som muligt, da det gør dem i stand til at betjene de fleste brugere.

Når vi taler om enheder, mener vi spillekonsoller og streamingenheder.

Spillekonsoller og streamingenheder bruges til at spille spil og streame medieindhold på. Når det gælder spillekonsoller, er de mest benyttede: Playstation, Xbox og Nintendo. Når det gælder streamingenheder, er Apple TV, Amazon Fire TV, Chromecast og Roku de vigtigste enheder. Det er ikke obligatorisk, at en VPN skal have en dedikeret app, eller en anden løsning til disse enheder, men det er helt sikkert en fin bonus for de specifikke brugere.

VPN browserudvidelser til Chrome, Firefox og Safari, er lette versioner af den VPN-app, der er installeret på din enhed. Nogle tillader at du kan fjernstyre din VPN-app fra din browser, som det for eksempel er tilfældet for ExpressVPN. De fleste er dog kun proxier, ikke fulde VPN’er. Og det er meget vigtigt at kende forskellen:

Den fulde VPN-app virker på operativsystem-niveau. Dette betyder, at den krypterer al din internetaktivitet på tværs af alle dine apps. De fleste VPN’ers browserudvidelser giver meget mindre beskyttelse:

  • I den mest basale form, virker de som en proxy-server, men krypterer ikke din data. Dette betyder, at de dirigerer din trafik gennem en VPN-server, for eksempel en server i New York. Ved at gøre dette, får de hjemmesiderne til at tro, at du er i New York. På trods af at din rigtige IP og lokation skjules, så krypteres din trafik ikke.
  • I den mere avancere form, virker de som en proxyserver og krypterer også din trafik. De ligner nu en rigtig VPN. Du skal dog huske på, at det nu kun er din browsertrafik der beskyttes. Alle andre internetaktiviteter på din enhed, som ikke løber gennem din browser, beskyttes ikke.

3. Antal Forbindelser

Hvad testede vi for?

Vi tjekkede hvor mange forbindelser man må have samtidig, på et enkelt abonnement. Med andre ord, det antal enheder (bærbar, mobil, TV) man må forbinde på ét abonnement.

Vi beregnede også hver meget en enkelt forbindelse koster. Vi beregnede dette ved at dividere prisen for et årligt abonnement for amerikanske kunder, med antallet af forbindelser.

Så hvad er antallet af forbindelser og hvorfor betyder det noget?

Antallet af forbindelser fortæller hvor mange enheder du må forbinde på et enkelt abonnement. Hvis du kun bruger en VPN selv, er 3 enheder normalt nok. Med dette kan du trods alt beskytte din bærbar, mobil og måske din streamingenhed eller spillekonsol.

Hvis du planlægger at dele din VPN med en ven eller indenfor familien, er det en anden historie. Når man kan forbinde 7 enheder samtidig, kan man pludselig både beskytte sin egen mobil og bærbar, såvel som 2 venners. Man kan nu splejse prisen for VPN’en og værdien for pengene er meget højere.

4. Streaming og Download af Torrents

Hvad testede vi for?

Vi testede om VPN’en virkede på den amerikanske Netflix samt om det var tilladt at hente torrents (P2P) på deres servere.

Så hvad er streaming og download af torrents, og hvorfor betyder det noget?

De fleste mennesker kender streamingtjenester som Netflix, Hulu, BBC iPlayer, Sling TV, HBO Now, Amazon Prime Video m.fl. Men ikke alle ved, at deres programmer ofte er geografisk begrænsede. Dette betyder, at du ikke har adgang til alle programmer fra alle steder i verden. Og nogle steder vil man slet ikke have adgang til Netflix, for eksempel i Kina.

Det er derfor blevet en populær praksis at logge på en amerikansk-baseret VPN-server, før man ser Netflix. Da Netflix nu tror at du ser fra en amerikansk-baseret computer, vil de derfor vise dig alle amerikanske programmer.

Selvom Netflix slår ned på brugen af VPN’er på deres tjeneste, har de fleste VPN-udbydere mindst én server der stadig virker.

Download af torrents er en smule mere kompleks. Grundlæggende er torrents ikke andet end fildeling. Det udføres dog på en klog måde.

Forestil dig at du henter en film (uden en ophavsret) ved hjælp af torrents.

I stedet for at downloade den film direkte, downloader du en torrent, der også kaldes en tracker. Du kan ved hjælp af denne fil downloade hele filmen gennem en dedikeret app, så som BitTorrent eller uTorrent.

Filmen deles op i mindre stykker, kendt som pakker. Disse pakker opbevares på en server, kendt som en ”seeder”, såvel som på en bred vifte af andre computere, der også henter den samme film. Disse computere kaldes for ”peers”.

I dette system fungerer hver person som en mini-server. Dette gør de fordi, at alle der downloader filmen, også uploader de dele af filmen de allerede har downloadet. Det er derfor det kaldes person-til-person (P2P).

Det er et meget smart system, der er designet til at lette belastningen på netværket. Og der er ikke noget ulovligt i det system. Problemet opstår først hvis du downloader en film, der har en ophavsret.

Nogle lande har derfor lukket for torrent-hjemmesider, og nogle personer er i USA blevet sagsøgt for at downloade materiale beskyttet med ophavsret. Selvom disse retssager normalt ikke fører til noget, kunne retssagen være helt undgået, hvis den der downloadede, havde skjult sit internetbrug med en VPN.

Husk på, at du altid er personlig ansvarlig for den måde du bruger din VPN på. Hverken SoftwareLab eller nogen af VPN-udbyderne anbefaler, at man downloader eller uploader materiale beskyttet med ophavsret.

5. Omgåelse af Censur

Hvad testede vi for?

Vi testede hvilken VPN der virker pålideligt i Kina, en af de mest censurerede regioner i verden.

Så hvad er censur og hvorfor betyder det noget?

Der er et overraskende stort antal lande, der censurerer internettet. Ifølge en rapport fra Freedomhouse, er der 19 lande, der i alvorlig grad begrænser folks adgang til internettet, ved at blokere et stort antal hjemmeside og tjenester. Hvilket er et stort problem.

Vi bruger trods alt ikke kun internettet til at kommunikere, arbejde og rejse. Vi bruger det jo også til at lære om politik, religion og andre emner, der ikke burde censureres af nogle få magtfulde mennesker. Det er derfor vigtigt, at internettet forbliver et frit og åbent internet.

Når du bruger en VPN, krypterer du dit internetforbrug, så du sikrer, at regeringen ikke kan se hvad du foretager dig. Derudover gør det dig i stand til at logge på servere andre steder i verden, og se hjemmesider som var du en lokal, ved at omgå censur.

Regeringer er naturligvis altid opmærksomme på, at VPN’er kan omgå censur. Nogle af dem forsøger derfor at blokere for brugen af VPN’er.

I en kontinuerlig omgang katten efter musen, udvikler nogle VPN-udbydere teknologier til at maskere VPN-trafikken og få det til at se ud som regulær HTTPS-trafik. Dette gør det sværere for en regering at afdække brugen af en VPN. Chameleon-protokollen udviklet af VyprVPN, er et godt eksempel på en sådan teknologi.

Da Kina bruger “The Great Firewall of China”, har de et af de mest omfattende censurer i verden, der påvirker det største antal mennesker, og de danner derfor grundlaget for vores test.

Oplysning til Annoncører

SoftwareLab.org er et uafhængigt software-testfirma. For at holde informationen gratis for dig at tilgå, tjener vi en henvisningskommission, når du laver et køb ved hjælp af et af de links. Derved støtter du uafhængig testning, hvilket vi er taknemmelige for. Mange tak.